Artikel 4

#4 Skift sko – det vil klæde dig

Det, jeg vil fortælle dig om i denne artikel, er dit bedste stykke værktøj i værktøjskassen, når det kommer til at skabe en digital tilstedeværelse, der sparker røv!

Det, du skal gøre, er simpelthen at stille dig i din kundes sko. Selvfølgelig ikke bogstavelig talt, men i overført betydning skal du tage dig selv gennem den rejse, som dine kunder tager, når de interagerer med din virksomhed. Både offline og online.

Men..

Det er vigtigt at pointere, at det ikke er den rejse, som DU gerne vil have, at kunderne tager! Men i stedet den rejse, som kunderne rent faktisk tager, med alle de krumspring, afbrydelser og genoptagelser, som den indeholder. (Se filmen nederst, hvor jeg tydeliggør, hvor mange gange, du skal ramme din forbruger med godt indhold.)

Når du laver denne øvelse, vil du indse, at kundernes rejse i virkeligheden sjældent går lineært fra annonce til køb – den er typisk fyldt med flere afbrydelser, mere info fra forskellige platforme og sammenligninger med dine konkurrenter, end du forestiller dig.

 

Eksempler på kontaktpunkter på kundens rejse: 

  • Hvordan oplever din kunde dig på forskellige platforme?
  • På forskellige devices
  • På indpakningen
  • Ved varebestilling
  • Ved køb og reklamationer
  • I medierne
  • I dialog med en medarbejder

Gør du det nemt for din kunde at interagere med dig samt købe og bruge dine produkter?

  • Giver du din kunde mulighed for at undersøge dig nærmere i både videoer, blog posts eller podcasts?
  • Laver du indhold til din kunde, der skaber værdi for dem?
  • Opskrifter
  • How-to videoer
  • DIY – Do It Yourself
  • Quizzer
  • Gode råd

 

Derfor virker influencers

De elementer, jeg nævner her, er det, der gør, at bloggere og influencers er så populærere blandt deres følgere.

De skaber nemlig tillid og troværdighed, de er tilgængelige, og de vil gerne dele ud af deres oplevelser for at hjælpe deres følgere.

Tjek f.eks. Julie Bruun og Marias Homekitchen ud.

Gå til Julie Bruun’s hjemmeside

Gå til Marias Homekitchen’s Instagram

 

Du kan gøre det selv

Men du behøver ikke betale en influencer for at skabe denne relation og troværdighed til din målgruppe. Du kan som virksomhed selv gøre det. Du skal blot have tålmodighed, være konsekvent og lade det være en strategisk beslutning.

Vil du læse alle mine 6 artikler om, hvordan fødevarevirksomheder får succes online? Tjek dem ud her.

Inspirerende hilsner

Anita