Artikel 6

#6 Jeg hepper på fødevarevirksomhederne

Over den seneste måned har jeg udgivet en artikelrække, som har taget livtag med den danske fødevarebranches digitale tilstedeværelse anno 2019.

#1 Ikke den hurtigste knallert på havnen

#2 Hvorfor kommunikerer du ikke?

#3 Hvor skal du begynde, fødevarevirksomhed?

#4 Skift sko – det vil klæde dig

#5 De taler om dig, når du laver noget godt (eller skidt!) – hvorfor lytter du ikke?

#6 Jeg hepper på fødevarevirksomhederne

I denne afsluttende artikel vil jeg følge op på artikelrækken og give mine opsummerende bud på, hvad du som fødevarevirksomhed i 2019 bør gøre for at kickstarte din digitale tilstedeværelse.

 

Sådan kommer du i gang med digital fødevarekommunikation

  1. Sæt dig i kundens sted og kig på din virksomhed udefra.
    Hvem er din kunde, og hvem er det, du gerne vil tale til og med online?
    Hvordan er den nuværende status på alle de forskellige kontaktpunkter, hvor dine kunder, leverandører og samarbejdspartnere møder dig?
    Start med de lavt hængende frugter – kan noget af det, I allerede har, gøres bedre?
  2. Vurder hvilken forretning den digitale kommunikation skal understøtte.
    Hvorfor vil du være digital, og hvad skal der komme ud af det?
    Vil du øge din kendskabsgrad eller skabe indikationer for et konkret salg?
    Hvilken værdi vil du skabe for dine kunder med din kommunikation, og hvorfor skal de interagere med dig?
  3. Tænk både kortsigtet og langsigtet.Hvad skal du måle på for at vide, om dine indsatser har været en succes?
    Hvor vil du gerne være om tre år? Vil du for eksempel gerne begynde med et funktionelt website og om tre år være til stede der, hvor din yngre målgruppe er?
    Hvordan sætter du organisationen – både internt og eksternt?
  4. Sæt i gang. Start der, hvor I har mest motivation. Digital kommunikation og forretning er et langstrakt arbejde, der aldrig bliver afsluttet. Start der, hvor I har mest energi og hvor det er nemt at komme i gang.
    Vær ikke bange for at snuble og gøre noget forkert, der bliver upopulært. Hellere komme galt afsted, end aldrig at komme afsted.Der er så meget forretning, loyalitet og indsigt at hente derude – bare se at kom i gang!

 

Flere gode eksempler

I denne sidste artikel, vil jeg også komme med et par ekstra eksempler, som jeg synes, du skal tjekke ud.

De kendte smoothies fra Froosh havde et kernebudskab, som de gerne ville ud med. Så de lavede instagramprofilen ”Fruit on a mission” for få fortalt den gode historie om, hvor deres frugt kommer fra, og hvilken forskel de gør i udviklingslandene.

Danish Bakery DK er Easyfood’s kanal, som endnu ikke har så meget vind i sejlene. Men med en mere fokuseret indsats og en klar strategi på tværs af alle touch points, tror jeg virkelig, at det også er en virksomhed, der kan skabe fuld valuta for deres foodservice segment og understøtte deres forretning med online kommunikation.

 

Skal jeg hjælpe dig og din virksomhed med at skabe forretning med jeres digitale tilstedeværelse? Læs mere om de forskellige muligheder du har for at få min hjælp https://anitadalsgaard.com/kurser-digital-strategi/
Kontakt mig direkte og hør mere om, hvordan jeg specialdesigner en workshop præcist til jer.
Skriv til mig på anita@anitadalsgaard.com eller ring på 41 11 02 74.

 

Tak for at du har fulgt med hele vejen

Jeg håber, du er blevet inspireret, har fået nye idéer og har mere mod på at springe ud i den digitale verden:)

 

Inspirerende hilsner

Anita