Kunder
Virksomheder, der har fået hjælp til digital strategi, eksekvering eller inspiration.
Med min viden og erfaring inden for digital strategi og kommunikation hjælper jeg mange forskellige virksomheder. Oftest starter vi op med at lægge den digitale strategi og derefter fortsætter vi i et procesforløb. Her er jeg med på sidelinjen, hvor jeg er indpiskeren og rådgiveren, der holder virksomheden til ilden, så der eksekveres, og de strategiske mål opnåes.
Når der er brug for tekstforfattere, fotografer, filmfolk, designere og webudvikler på opgaven, trækker jeg på mit gode netværk af dygtige eksperter. Her kan du læse mere om mine samarbejdspartnere.
I Kompagniskabet hjælper vi 2 uddannelses – institutioner med at lancere deres nye fælles navn. Et event og en efterfølgende brandingkampagne var med til at sætte College360 på landkortet. Selvom eventet skulle løbe af stablen på forholdsvist kort tid, valgte vi at arbejde med kommunikations- strategien sideløbende for at sikre sammenhæng og de langsigtede ambitioner. College360 følger derudover mit rådgivningsforløb, hvor vi mødes en gang om måneden for at optimere på content og sikre eksekvering af strategien.
Jeg har hjulpet Arla Fonden, MADlejr og Din MADdag i efterhånanden mange år. Det har handlet om udvikling af web- og kommunikationsløsninger i samarbejde med webbureau, fotograf, grafiker og ledelse. Her ligger fokus altid på, hvordan de digitale muligheder kan bygges enkelt, så det bliver nemt for alle medarbejdere i en lille organisation at navigere rundt i. Læs hvad Arla Fonden synes om mit arbejde.
Når du har et produkt til dyr som Kingsmoor , hvor du, helt uden at virke desperat, kan bruge billeder af hundehvalpe og katte, så skal du altså udnytte muligheden:) Med udgangspunkt i en allerede stærkt engageret målgruppe hjalp jeg Kingsmoor med at lægge deres digitale strategi. Vi satte struktur på content og fastlagde målsætninger, som blev håndgribelige og målbare for alle ansatte. Slutteligt blev det afklaret hvem, der har hvilke roller internt, og hvordan de sætter mere personlighed på brandet.
En idé og produkt på fem sider i powerpoint var udgangspunktet, da vi startede op med Startup Central. I Kompagniskabet hjalp vi Startup Central med at blive klar over forretningens vision, mission og målgruppe. Med user story mapping fik vi kortlagt brugerens rejse igennem produktet online og hvilket indhold, der skulle være hvor.
Med 3 store forretningsområder og få medarbejdere til at kommunikere budskaberne, var det essentielt for ejerne hos Butlers Choice at få lagt en digital strategi, der gjorde det lettere for dem at eksekvere. Som altid var fokus at finde ud af hvem, de skal have fat på, og hvordan de skulle måle på deres indsats.
Små og mellemstore byggevirksomheder har også brug for at tænke strategisk omkring deres digitale kommunikation. Derfor hjælper vi i Kompagniskabet Torp & Andersen og senest FM Bygningsdrift, som tager deres digitale kommunikation meget seriøst både med tanke på nye kunder og nye medarbejdere.
Sammen med Kohberg Foodservice og 727 communication eksekverede jeg kampagnen Samtaler om RUGBRØD med det formål at komme i tættere dialog med de professionelle fagfolk i private kantiner, offentlige køkkener, hotel og restaurant. Jeg administerede samtaleromrugbrød.com og facebooksiden Samtaler om RUGBRØD. Derudover skabte vi indhold til events og de digitale platforme i samarbejde med et filmholdet hos 727 photo.
Som strategisk sparringspartner hjalp jeg Danske Æg med at nå ud til danskerne med deres kampagne ‘Jeg Elsker Æg’. Formålet med kampagnen er at udbrede kendskabet til de sundhedsmæssige egenskaber ved æg. Jeg var hånden i ryggen på sidelinjen, hvor jeg rådgav dem strategisk og vejledte dem i brugen af de forskellige værktøjer på sociale medier.
I august 2012 udgav jeg min egen kogebog – Enkelt En kogebog til børnefamilier, der viser, at det faktisk kan være enkelt og nemt at leve sundt. Jeg skabte kogebogen under mit studie i ernæring og sundhed og fandt allerede her ud af vigtigheden af et godt netværk. Både billeder, mad og produktion er skabt i samarbejde med hjælpsomme venner og kontakter.Læs mere om kogebogen Enkelt.
Virksomheder, der har fået hjælp til digital strategi, eksekvering eller inspiration.